Personlig træning – hvor specifikt skal det være?
Klienten investerer tid og økonomi i samarbejdet med den personlige træner. Derudover gives der stor tillid til den viden og håndtering der ligger bag de programmer og tiltag som træneren iværksætter i samarbejdet med klienten. Du får som personlig træner muligheden for at optimere mange aspekter af klientens liv; særdeleshed deres helbred – mentalt som fysisk.
Du får stillet en opgave som du bør tage ydmygt imod og løse efter bedste evne. Dette indebærer ofte, at det er i samarbejde med andre for at få sparring og sikre din klient det bedste. Personlig træning handler ikke om dig – men din klient.
Derfor skal du hele tiden tage stilling til, hvad din klients udgangspunkt er og stille det overfor det ønskede mål. Der bør foretages mange test for at danne et detaljeret billede af klientens udgangspunkt, hvorfor alle planer og tiltag kan skræddersyes til den enkelte. Uden at dette skal blive en roman omkring mulige test, så holder vi os til et punkt. Nemlig et af de områder, hvor der er forskel på det at træne mandlige og kvindelige klienter.
Når vi ønsker en specialiseret og personlig tilgang i vores personlige træning, så er en af de åbenlyse, men ofte oversete, faktorer menstruationscyklus.
Spørger du ind til din klients cyklus? Hvis ikke, så bør du starte på det. Det kan have stor betydning for den muskulære rekruttering, hvor din klient er i sin cyklus. En undersøgelse af Australske kvindelige OL-atleter viste følgende lige op til deres menstruation:
• 66 % abdominale kramper og oppustethed
• 40 % vægtøgning
• 40 % irritabel
• 38 % humørsvingninger
• 34 % rygsmerte
• 30 % træthed
• 28 % depression
I selv samme gruppe rapporterer at 66 % af disse kørte lige så hårdt på som de normalt gjorde.
Vi har alle viscerale (organ) reflekser som kan opleves som muskelsmerter. De fleste ved, at hvis du pludselig mærker smerter ud i venstre arm, så kan det være hjertet. Man hører ikke, at folk siger, at deres hjerte gør ondt, men deres symptom kommer ud i armen.
Disse symptomer på viscerale sygdomme eller lidelse er udførligt beskrevet af Francis Marion Pottenger i ”Symptoms of Visceral Disease” i 1916, og han bygger desuden videre på en viden der kommer før hans tid. Denne viden er ikke ny – men for mange tabt gennem tiden for måske at blive genopdaget.
Lad os gå tilbage kroppens reflekser og nerver. Vi kan opdele vores nerver i afferente (sensoriske) og efferente (motoriske). De sensoriske giver hjernen besked om tilstanden i legemet. De motoriske giver besked tilbage til legemet og beder dem udføre et givent arbejde. Informanter og soldaterne
Hvis informanterne fortæller hjernen, at der er en skade, så vil soldaterne ikke få ”ordre” på at skulle lave en masse. Tænk på en brækket arm. Informanterne fortæller, at den er brækket. Hjernen fortolker det som smerte og et område der har brug for reparation. Du har ikke den store lyst til at bevæge armen (Aktivere soldaterne).
Det samme kan ske, hvis et organ er under stort pres som inflammation. Informanterne fortæller hjernen, at der er skader som skal repareres. Hjernen vil derfor ikke tillade soldaterne den store aktivitet i området.
Det betyder, at hvis der kommer en visceral refleks via de afferente nerver til hjernen som fortolker det som inflammation og derfor påkrævet ro i området, så vil der også ske en motoriske inhibering, da de efferente nerver ikke bliver aktiveret tilstrækkeligt. Det vil fortsat kunne aktiveres, da det ikke er så slemt som en brækket arm, men ikke i længere tid af gangen. Derfor vil de udholdende type 1 fibre have markant sværere ved at blive aktiveret.
Lad os bruge en anden analogi:
Forestil dig rygmarven som en motorvej. Afkørslerne er de forskellige nervebaners udvej til muskler og visceraler. Hvis der er sket et uheld (inflammation) ved en afkørsel, så vil der kun kunne komme lidt trafik igennem. Derfor vil trafikken (muskelaktiviteten) være nedsat.
Hvis du fortsat ønsker samme trafik på motorvejen, så er kroppen nødsaget til at finde en ny afkørsel. Ud af denne afkørsel er der andre muskler som til nød kan overtage arbejdet. Men de vil aldrig være førstevalget. Hvis du derfor træner, når der er en motorisk inhibering grundet en refleks fra et organ, så kan du risikere, at kroppen får indlært et suboptimalt bevægemønster.
Lad os gå tilbage til vores PMS-symptomer fra de australske OL-atleter.
66 % var oppustet. Når man er oppustet, så vil det ofte være fordi, at de udholdende muskelfibre (Type 1) af de inderste mavemuskler (Transversus abdominis) bliver inhiberet. De inderste mavemuskler sørger for stabilitet i lænden, hoften og kroppen i det hele taget. Når man er oppustet vil det derfor betyde, at kroppens stabilisatorer ikke virker optimalt, hvorfor led og ekstremiteter er mere udsat for skader og performance daler.
Ved kraftige smerter eller kronisk oppustethed kan klienten have tendens til at læne sig op af ting. Væg, bord, stole m.m.. Dette sker helt ubevidst. Kroppen søger støtte, da type 1 fibrene ikke aktiveres tilstrækkeligt og derfor har brug for en ”krykke”.
Hvis man samtidig døjer med det i mange dage omkring menstruation og ægløsning, så vil type 1 fibrene ved de inderste mavemuskler ofte være inhiberet. Hvis vi fortsat insisterer på at træningen bør være uændret, så kan kroppen være nødsaget til at finde en anden ”afkørsel”, og derved rekruttere andre muskler til stabilitet. Et såkaldt B-hold.
Hvis dette sker i længere perioder og gentagne gange, så vil B-holdet pludseligt blive det foretrukne valg. Derved har vi skabt et suboptimalt bevægemønster, nedsat performance og øget skadesrisikoen ved at insistere på at køre den samme træning uanset om klienten er påvirket af menstruationscyklus eller ej.
Dette skete ved 66 % af de australske OL-atleter. Hvis 2/3 af de eliteaktive eller deres trænere ikke er opmærksom på det, så kan man tænke over, hvor udbredt det er i de danske sportsklubber og fitnesscentre.
Bemærk at du ikke nødvendigvis skal ændre træningen set over en cyklus. Såfremt der ingen symptomer er, så vil det ikke være nødvendigt. Men denne beslutning kan du kun træffe, hvis du spørger ind til det, og tester det.
Derudover kan det være svært for klienten at mærke ændring i løbet af en cyklus, hvis de er kronisk oppustet. Det er ikke unormalt, at klienter er kronisk oppustet uden at vide det. Normalt for den enkelte er ikke nødvendigvis optimalt. Oppustethed kan opstå af mange årsager og kan sagtens ses uden sammenhæng med menstruationscyklus. Inflammeret mavesæk, tarme, presset bugspytkirtel m.m., kan give samme inhibering af Type 1 fibre for musklerne i samme område.
Der bør tages hensyn til det for at øge performance og sikre en effektiv og holdbar løsning for de klienter som investerer i et samarbejde med dig som personlig træner.
Nu har du læst dette korte indlæg. Med viden følger ansvar.
Indlægget er skrevet af
Søren T. S. Fruerlund
CHEK Practitioner, Holistic Lifestyle Coach Mentor v. CHEK Academy
og uddannelsesansvarlig ved TrænerAkademiet