fbpx

Hvad er vigtigt, når man vælger uddannelse som personlig træner?

Når du skal vælge, hvor du vil tage din uddannelse kan det være en god idé at tage et skridt baglæns og først gøre dig nogle tanker om, hvorfor du ønsker at uddanne dig til personlig træner. Er det blot for at få certifikatet, eller udspringer det af et dybere liggende ønske om at ville kunne levere et produkt af høj kvalitet til den enkelte klient. Selvom der stilles de samme krav til alle uddannelser, som giver EREPS certificeringen, vil der være forskel på, hvordan de går til opgaven.

Kig efter en uddannelse som giver EREPS-certificering

Det vil være fornuftigt at kigge efter en uddannelse, der er EHFA godkendt og som tilbyder en EREPS-certificering, da der ofte er et krav om dette, hvis du vil søge om ansættelse i en fitnesskæde efterfølgende.

Derudover kan det være en god idé at opveje fordele og ulemper ved at vælge en uddannelse, der udbydes af, eller arbejder tæt sammen med en fitnesskæde eller et idrætscenter, da indholdet ofte vil være designet til at passe ind i det koncept, som man ønsker at sælge til medlemmerne.  

Den uddannelse du vælger skal gerne klæde dig på, så du har de værktøjer, som er vigtige for at kunne begå dig i sundheds- og fitnessbranchen generelt. For dig handler derfor i højere grad om lære, hvordan du skal tænke, fremfor hvad du skal tænke. På den måde får du nemlig det stærkeste fundament samt en forståelsesramme, du kan arbejde ud fra. Du bliver uddannet til at kunne hjælpe det enkelte menneske, der står over for dig.

Praktisk eller teoretisk fokus

Ønsker du en karriere indenfor sundheds- og fitnessbranchen kan det også være en god idé at kigge efter, hvor stor en del af undervisningen, der centrerer sig om det praktiske arbejde samt hvad det er for undervisere, som varetager undervisningen på uddannelsen.

Er rammerne designet, så man får mulighed for at øve sig i, hvordan man interagere med klienten på gulvet? Er det undervisere, som selv har viden om, og praktisk erfaring med, arbejdet i branchen? At være personlig træner eller coach handler rigtig meget om interaktion på gulvet. Har underviseren ikke erfaring at trække på her, så kan det være svært at inddrage det praktiske element i undervisningen, og det bliver så mere en undervisning i teorier end en forberedelse til det liv der venter på gulvet efterfølgende.