fbpx

Bliv uddannet Adfærdscoach hos TrænerAkademiet

Lær at forstå, hvordan det fysiske, mentale og emotionelle spiller sammen og skaber de vaner, vi lever efter. Som Adfærdscoach kan du ved hjælp af konkrete coachingteknikker adressere de underliggende årsager til, at man ikke lykkes med sine målsætninger.

Tag en uddannelse, der skaber simple løsninger på komplekse mekanismer.

Adfærdscoach

15.000,00 kr.

(Ikke på lager)
Delbetaling
1.500 kr. pr. måned
Ved et samlet kreditbeløb på 15.000 kr. over 10 mdr.: Månedlig ydelse 1.500 kr. Samlede kreditomk. 0 kr. Samlet tilbagebetaling 15.000 kr. Debitorrente (fast) 0,00%. ÅOP (forudsat betaling via Mit Sparxpres) 0,00%. Der er fortrydelsesret.

Hvad indeholder en uddannelse som Adfærdscoach?

Uddannelsen som Adfærdscoach bygger på viden fra bl.a. psykologi, filosofi, sociologi og vanecoaching. Vi kombinerer de forskellige fagområder, da de hver i sær bidrager til at få forståelsen for menneskets kompleksitet samt en bedre forståelse for baggrunden for de valg vi træffer, og de vaner vi ofte er bundet af.

Uddannelsens mål er at give dig en dybere forståelse for menneskets dybeste behov på det fysiske, mentale, emotionelle og spirituelle plan.

De forskellige fagområder bliver samlet til konkrete coachingværktøjer, som du kan bruge, når du sidder overfor dine klienter og skal hjælpe dem med adfærds- og vaneændringer gennem coaching. Vores opgave at gøre det komplekse konkret, når vi uddanner dig, ligesom det vil være din opgave at gøre det konkret for dine klienter, når du coacher dem efter uddannelsen.

Undervejs vil vi også adressere sygdomme og symptomer som:

  • Diabetes 2
  • Stress
  • Angst
  • Depression
  • IBS (Irritabel tyktarm), Crohns og andre fordøjelsesproblemer
  • Kroniske smerter

Alle disse områder vil du få unikke løsningsmodeller for, men med fokus på mennesket og ikke på sygdommen.

Der vil være stort fokus på de praktiske færdigheder og brugen af de tillærte coachingteknikker. Det er vigtige, at du som coach formår at omsætte teorierne til praksis, derfor spiller det også en stor rolle, at du selv kender til processen. Det betyder, at vi i uddannelsesprocessen lægger stor vægt på selvudvikling, og derfor vil du undervejs lære dig selv langt bedre at kende på alle parametre.

På Adfærdscoachuddannelsen inddrager vi også, hvordan kultur, samfund, familie, arbejdsplads, vennekreds m.m., da disse også har stor indvirkning på vores vaner og adfærd, og derfor påvirker måden, vi opfylder vores behov på.

Du vil lære om psykens anatomi, og hvordan egoet spiller en vigtig rolle for at beskytte jeg’et. Du får en forståelse for, hvordan akutte overlevelsesstrategier for nogle kan blive en vane, og hvordan det påvirker vores tanker, vaner og fysiologi. Du vil lærer at genkende den adfærd, der linkes til hhv. overlevelse, det at leve og det at opleve. Du får redskaberne til at genkende de ubevidste tanker, der ligger bag handlinger og vaner. Det vil tilsammen skabe adfærds- og vanecoaching på et dybere niveau.

Uddannelsen som Adfærdscoach er for dig der:

  • Ønsker at forstå menneskelig adfærd
  • Ønsker at arbejde med vaneændringer
  • Ønsker at blive klogere på egen adfærd, livsstil eller smerter
  • Oplever at nogle klienter – eller du selv – ikke lykkes med udviklingen
  • Ønsker at blive klogere på nogle af årsagerne til livsstilssygdomme og kroniske smerter

Deltagerne er som regel et mix af mennesker, der ønsker at bruge adfærds- og vanecoaching:

  • I deres eget liv

  • På arbejdspladsen

  • Som personlig træner eller kostvejleder for at kunne tilbyde dybdegående og holdbare løsninger for en øget livskvalitet.

Vi har alle hver vores erfaring, hvorfor dette mix som regel giver et unikt undervisningsmiljø.

Din underviser

På denne uddannelse vil det være Søren T. S. Fruerlund som underviser. Søren er specialiseret i holistisk sundhed og har i mange år arbejdet med komplekse cases. Hans speciale er at hjælpe der, hvor de fleste andre muligheder er udtømte. Han hjælper klienter ud af kroniske fordøjelsesproblemer, angst, depression, svimmelhed og kroniske smerter som ex. hovedpine, nakkesmerter m.m.

Søren har desuden været en del af fakultet ved CHEK Institute. En bedrift som få har formået.

Du får en underviser, der er blandt de bedste i Danmark til netop de områder, der er inkluderet i din uddannelse til Adfærdscoach.

Hvorfor skal du tage en uddannelse som Adfærdscoach hos TrænerAkademiet?

Hvis du drømmer om at ville skabe holdbare adfærds- og vaneændringer for dine klienter uden restriktioner, skyld og skam, så er dette en uddannelse for dig.

Som Adfærdscoach er dit fokus sundhed gennem fysisk balance, mental balance, emotionel balance og spirituel balance. Da ubalance i ét af disse fire områder ofte vil påvirke de andre

Vi mennesker er yderst intelligent væsener, hvilke betyder, at vi også besidder intelligensen til at kompromittere vores egen sundhed. Restriktiv spisning, overtræning, stress, depression og fordøjelsesproblemer tjener alle et formål. Det opfylder alle et behov. Det handler om at finde ud af, hvilket behov det dækker over, og hvordan vi adressere det bedst muligt på anden vis.

Har man svært ved at ændre sin adfærd og sine vaner, så kan det være, at der ligger gode, rationelle årsager gemt i underbevidstheden. Som Adfærdscoach lærer du, hvordan du finder frem til disse behov, og samtidig får du værktøjer til, hvordan du kan hjælpe dine klienter til at finde løsninger på, hvordan disse behov kan opfyldes på andre måder.

Struktur for uddannelsen

Det er vigtigt for os, at du får et optimalt uddannelsesforløb – derfor har vi lavet følgende struktur for dig:

    1. Du tilmelder dig
    Umiddelbart efter får du bekræftet din tilmelding og login til vores e-learningsplatform, hvor du finder kompendium. Senest 4 uger før opstart får du adgang til vores coachingmodul. Vi forventer, at du har gennemført de første to dele af modulet inden den første undervisningsdag. Derudover forventer vi, at du har læst kompendiet.

    Vi anbefaler, at du tilmelder dig minimum 3 uger før fysisk opstart.

    2. Dag 1-4 – kl.9.00-16.00

    De første fire undervisningsdage er der fysisk fremmøde i Århus.

    Der vil være en introduktion af de forskellige teorier, som du har læst, samtidig med, at der samles op på de 2 første dele af coachingmodulet. Læren om sygdom, sundhed og smerter vil også blive gennemgået på første undervisningsmodul.

    Uddannelsen vil lægge vægt på samtaler, coaching sessioner i plenum (hvis de studerende melder sig) og 1:1 sessioner.

    Derudover vil du også starte med at øve den interpersonelle kommunikation.

    Forvent hjemmearbejde på nogle af aftenerne. Uddannelsesdagene opleves ofte intense, da der typisk opstår en del selvrefleksion. For at skabe det bedste udgangspunkt for dig selv, forventer vi, at du ikke planlægger aktiviteter om aftenen efter endt undervisning. Aftenerne går gerne med refleksion og små opgaver, hvorfor der er brug for ro for at få det optimale ud af undervisningen.

    3. Refleksionstid
    Inden uddannelsen fortsætter, vil du opdage, at der kan ske ændringer i din ageren med andre mennesker. Perspektivet kan ændres og særligt forståelsesgraden vil højnes.
    Det forventes, at du færdiggør e-learningen inden dag 5.

    4. Dag 5-8 – kl.9.00-16.00

    De sidste fire undervisningsdage er der fysisk fremmøde i København.

    Vi vil bruge meget tid på at øve 1:1 samtaler, det er på denne del af uddannelsen, at dine kundskaber som coach i særlig grad vil blive finpudset med assistance fra underviseren.

    Du får også redskaber til at forfine dine observationsevner omkring både verbal- og nonverbal kommunikation. Der vil blive lagt vægt på at kunne omsætte komplekse samtaler til simple strategier baseret på de gennemgået teorier.

    Ligesom på dag 1-4 anbefaler vi, at du ikke planlægger andre aktiviteter om aftenen.

    Efter dag 8
    Du har nu 30 dage til at lave og indsende din eksamensopgave, som består af en praktisk case, hvor du viser, at du kan lave en fornuftig prioritering.

    Det praktiske

    Adgangskrav
    Fyldt 18 år
    (OBS: Max 30 studerende pr. år)

    Lektioner i alt
    Klasseundervisning: 55
    Hjemmestudier: 60

    Eksamen
    Case sendes til vurdering senest 30 dage efter dag 8.

    Din fremtid som Adfærdscoach

    Som certificeret Adfærdscoach er fremtiden i dine hænder. Du kan vælge at lægge fokus på eget liv med disse redskaber, og du kan selvfølgelig også bruge dem professionelt.

    Hvis du ønsker at bruge dem professionelt, så er mulighederne mange. Du kan vælge at bruge det som ren Adfærdscoach eller gøre brug af denne viden i dit nuværende arbejde.

    Det er uanset, om det er som HR-medarbejder, arbejde i psykiatrien, som personlig træner, kostvejleder eller andet.

    Uanset hvilken vej du går, vil du have tilegnet dig viden til at kunne hjælpe mennesker med at opnå større livskvalitet og gøre de usynlige barrierer synlige. Nysgerrighed, nærvær, tillid og forståelse vil blive en større del af din hverdag, og det vil smitte af på alle de mennesker, du interagerer med.

    Du vil tage din adfærds- og vanecoaching til et dybere plan

    Lektionsoversigt

    • Mening og formål
    • Ernæring og fysiologisk respons
    • Reptil, primat eller det moderne menneske?
    • Evolutionens præg på det moderne menneske
    • Vaner
    • Egoet og dets rolle
    • Identitet vs. påtaget identitet
    • Relationer og forventninger
    • Balanceret sundhed – fysisk, mentalt, emotionelt og spirituelt
    • Overlevelsesarketyper og skyggesider
    • Emotional movement
    • Basale behov – årsager
    • Diabetes 2, stress, angst, depression, IBS og kroniske smerter
    • Myter og fysiologisk load
    • Kultur, tanker, handlinger, vaner og fysiologi
    • Oplevelsespsykologi og filosofi
    • Verbal- og nonverbal kommunikation
    • Opfattelse vs. forståelse og nonverbal kommunikation
    • Sundhed vs. sygdom
    • Coaching 1:1

    FAQ

    Hvad er en Adfærdscoach uddannelse?

    Adfærdscoachuddannelsen er en uddannelse, der lærer dig at forstå andres – og egen – adfærd. Du får forståelsen for, hvordan det fysiske, mentale og emotionelle hænger sammen.
    Det er en uddannelse, som vil placere dig på øverste hylde indenfor adfærds- og vanecoaching.

    Det er en uddannelse, hvor du lærer, hvordan fortællinger, myter og kultur påvirker individets sundhed. I det ligger også, hvordan vores underbevidsthed, følelser og egoet påvirker de vaner og handlinger vi har.

    Du får forståelsen for, hvordan kultur, miljø og ”fortællinger” præger vores handlinger, vaner og fysiologi. Du får en uddannelse, hvor du får redskaberne til at se de simple tematikker i det komplekse.

    Det er en uddannelse, hvor du lærer om forskellige livsstilsygdomme, smertevidenskab og menneskets kompleksitet. Du lærer også om verbal- og nonverbal kommunikation og forstår betydningen af det gennem en uddannelse, som vægter det praktiske højt – med fokus på selvindsigt. Det er en uddannelse, hvor du får en stor forståelse for kroppens sammenhænge gennem selvindsigt.

    Hvilke færdigheder lærer man på Adfærdscoach uddannelsen?

    På Adfærdscoach uddannelsen lærer du færdigheder som at analysere adfærd, identificere adfærdsmønstre og udvikle simple opgaver for at skabe handlinger, som overtid kan skabe en ny vane. Du lærer at afkode, hvordan basale behov opfyldelses gennem den adfærd og vaner, vi har. Det bliver tydeligt for dig i alle relationer. Du lærer at synliggøre de usynlige barrierer som den enkelte har for at leve det liv som giver mening for dem.

    Hvordan foregår uddannelsen?

    Uddannelsen starter med de første 2 dele af coachingmodulet via vores e-learningsplatform. Pensum samt disse to moduler færdiggøres, inden den fysiske undervisning starter.

    Den fysiske undervisning foregår over 2 x 4 dage, hvor de første fire er i Århus og de sidste fire foregår i København. Der er et par måneder imellem 1. og 2. del.

    Uddannelsen kræver en del selvrefleksion og det kræver tid. Imellem 1. og 2. del vil der også være e-learningen som du skal færdiggøre – inklusiv de opgaver som ligger i coachingmodulerne. Uddannelsen er meget praktisk anlagt, hvor det også forventes, at der er en vis villighed til at inddrage egne erfaringer i uddannelsen. Undervejs på uddannelsen vil der trænes 1:1 sessioner.

    Hvad kan man bruge en Adfærdscoach uddannelse til?

    Du kan bruge uddannelsen, hvis du omgiver dig med mennesker i din hverdag. Vores studerende bruger det på deres arbejdsplads, som personlig træner, som kostvejledere eller som Adfærdscoaches. De bruger uddannelsen til at skabe en forandring i de mennesker liv, som de møder på vejen. Vi oplever også, at mange studerende tager uddannelse for at blive klogere på sig selv og ønsker at leve et liv med højere livskvalitet – herunder med en større forståelse for stress, depression og kroniske smerter. Uddannelsen favner alle mennesker, som ønsker at vide mere om menneskets kompleksitet, og hvordan vi kan skabe simple strategier for at imødekomme basale behov.

    Udvid din værktøjskasse

    Health Coach – personlig træning fra øverste hylde

    Drømmer du om at blive blandt landets dygtigste personlige trænere og tilbyde dine klienter et produkt fra øverste hylde. Med en Health Coach uddannelse vil du få et ekstra teoretisk og praktisk niveau tilføjet til din grunduddannelse. Du får udvidet din værktøjskasse med viden om adfærdsmønstre, livsstilsfaktorer, vaner og coachingsteknikker. Du bliver endnu skarpere på biomekanikken, moderne smertevidenskab og hvordan du screener dine klienter og skræddersyer målrettede programmer til, som forbedrer udgangspunktet for bevægelse og sikrer, at dine klienter når helt i mål.