EVOLUTIONARY MOVEMENT, REHAB & PERFORMANCE
Se bevægelse og smerte i et nyt lys
4 intensive kursusdage med Matt Wallden & Søren Fruerlund
Intropris: 7.900 kr. – fremtidig pris 10.500 kr.
Evolutionary movement
7.900,00 kr.
EVOLUTIONARY MOVEMENT, REHAB & PERFORMANCE
Hvad hvis der er et lag af menneskelig bevægelse, du endnu ikke har lært at se?
Vi vurderer styrke, mobilitet og motorisk kontrol. Vi analyserer bevægelse. Vi arbejder med smerte, rehabilitering og performance.
Men hvad sker der, når vi ser de samme problematikker gennem et evolutionært perspektiv og med en forståelse for vores neurologiske og motoriske udvikling?
På Evolutionary Movement, Rehab & Performance udfordrer vi den måde, du ser og forstår menneskelig bevægelse på.
Over fire dage får du nye perspektiver på bevægelse, motorisk læring og smerte – og konkrete redskaber til at omsætte den forståelse til dit daglige arbejde med klienter, patienter og atleter.
FORSTÅ. VURDÉR. INTERVÉR.
HVORFOR BEVÆGER VI OS, SOM VI GØR?
Når en klient eller patient har svært ved en bevægelse, leder vi naturligt efter en forklaring.
Er det mobiliteten?
Styrken?
Koordinationen?
Smerterne?
Tidligere skader?
Men menneskelig bevægelse er kompleks, og det, vi ser foran os, er resultatet af langt mere end den enkelte muskel eller det enkelte led.
For at forstå bevægelse bedre går vi på dette kursus tilbage til nogle af de mest grundlæggende principper for, hvordan menneskets bevægelsessystem udvikler og organiserer sig.
Vi ser på bevægelse gennem et evolutionært perspektiv og undersøger, hvordan vores neurologiske og motoriske udvikling kan give os nye perspektiver på den måde, vi bevæger os på senere i livet.
Vores tidlige udvikling fortæller os noget fundamentalt om motorisk læring, bevægelsesstrategier og kroppens måde at organisere bevægelse på.
– og den forståelse kan åbne for helt nye måder at se de mennesker, vi arbejder med.
ET NYT PERSPEKTIV PÅ KENDTE PROBLEMATIKKER
Kurset giver dig et ekstra perspektiv, som kan ændre de spørgsmål, du stiller, når du står over for en kompleks bevægelses-, rehabiliterings- eller performanceproblematik.
I stedet for kun at spørge:
“Hvad kan personen ikke?”
begynder vi også at undersøge:
Hvordan organiserer personen bevægelsen?
Hvilke strategier anvendes?
Hvor kan de strategier komme fra?
Hvilke faktorer kan påvirke det, vi ser?
Og hvordan kan vi bruge den viden til at vælge en relevant intervention?
Det handler om at blive bedre til at se.
Bedre til at reflektere over det, du ser.
Og bedre til at handle på det.
HVAD TAGER DU MED DIG?
Efter fire dage har du fået nye perspektiver på både bevægelse og smerte, og du har arbejdet praktisk med, hvordan perspektiverne kan omsættes til dit daglige arbejde.
Du vil blandt andet have:
En bredere forståelse af menneskelig bevægelse
og hvordan evolution, neurologisk og motorisk udvikling samt motorisk læring kan give nye perspektiver på det, du ser.
Et skarpere blik for undersøgelser og vurdering
og flere muligheder for at reflektere over de faktorer, der kan bidrage til en given problematik.
Nye praktiske interventioner
som du har arbejdet med under kurset og kan integrere i din eksisterende praksis.
Et nyt perspektiv på smerte
med forståelse for blandt andet central sensibilisering, Pain Neuroscience og allostatisk belastning.
Bedre faglig refleksion
når du møder komplekse problemstillinger og skal vurdere, hvilken vej der giver mening at gå.
FORSTÅ → VURDÉR → INTERVÉR
Kompleks viden har størst værdi, når den kan anvendes.
Derfor er kurset bygget op omkring en vekselvirkning mellem teoretisk forståelse og praktisk anvendelse.
Du bliver introduceret til modeller og perspektiver, der kan give dig en bredere forståelse af menneskelig bevægelse og de faktorer, der kan påvirke den.
Herefter omsætter vi forståelsen til praksis.
Vi arbejder med at undersøge og vurdere bevægelse, identificere relevante faktorer, vælge interventioner og integrere dem i den træning, rehabilitering eller behandling, du allerede arbejder med.
Efter kurset skal du derfor ikke bare vide mere.
Du skal have nye måder at tænke på – og nye redskaber at handle med.
FRA OBSERVATION TIL INTERVENTION
Hvordan omsætter vi et komplekst perspektiv til noget, der faktisk kan bruges?
Det er en central del af kurset.
Du kommer selv til at arbejde med bevægelse, observation, undersøgelser og forskellige interventioner.
Vi arbejder blandt andet med bevægelsesstadier, primitive reflekser og op- og nedskaleringer ud fra de neurologiske og motoriske stadier. Gennem konkrete undersøgelser og bevægelsesopgaver omsætter vi teorien til praksis.
Herfra arbejder vi med en enkel proces:
UNDERSØG → ANVEND → INTEGRÉR
Hvad ser du?
Hvilke faktorer kan være relevante?
Hvilken intervention kan du anvende?
Og hvordan integrerer du den efterfølgende i personens øvrige træning, behandling eller rehabilitering?
På den måde bliver de nye perspektiver et supplement til din eksisterende faglighed og giver dig flere muligheder i arbejdet med komplekse problemstillinger.
DINE UNDERVISERE
MATT WALLDEN
Matt Wallden er uddannet osteopat og naturopat og har gennem næsten tre årtier arbejdet i krydsfeltet mellem evolutionær biologi, bevægelse, rehabilitering og performance.
Han har blandt andet været Head of Education for CHEK Institute, rådgivet eliteorganisationer som Chelsea FC og i 15 år været Assistant Editor på Elseviers Journal of Bodywork & Movement Therapies. Han har desuden bidraget til fagbøger og udviklet egne kliniske modeller inden for bevægelse, smerte og menneskelig funktion.
Matts tilgang er nysgerrig og kritisk – med en særlig evne til at finde enkle, organiserende principper i komplekse problemstillinger.
SØREN FRUERLUND
Søren Fruerlund har arbejdet professionelt med bevægelse, træning og komplekse problematikker i mere end et årti og har undervist for CHEK Institute siden 2019. Han står bag Fruerlund Care, TrænerAkademiet og Performance360.
Gennem Fruerlund Care har Søren specialiseret sig i komplekse og længerevarende problematikker og modtager klienter fra hele landet samt henvisninger fra speciallæger.
Gennem Performance360 arbejder han med professionelle fodboldspillere på højeste niveau – fra FC Midtjylland til spillere i udenlandske ligaer, europæiske turneringer og på A-landsholdsniveau.
Fælles for Sørens arbejde er ønsket om at skabe overblik i kompleksiteten, finde de relevante sammenhænge og omsætte dem til noget, der kan bruges i praksis.
HVEM ER KURSET FOR?
Evolutionary Movement, Rehab & Performance er for uddannede fagfolk, der arbejder professionelt med menneskelig bevægelse, rehabilitering, smerte eller fysisk performance.
Kurset er blandt andet relevant for:
- Fysioterapeuter
- Personlige trænere
- Fysiske trænere
- Performance coaches
- Manuelle behandlere
- Andre fagprofessionelle inden for bevægelse og rehabilitering
Fælles er ønsket om at blive bedre til at forstå, vurdere og intervenere, når problemstillingen kræver mere end én enkel forklaring.
Kurset tager komplekse emner seriøst, og gør dem samtidig forståelige og anvendelige.
Struktur for kurset
DAG 1–3
EVOLUTIONARY MOVEMENT, MOTOR LEARNING & PERFORMANCE
De første tre dage går vi ned i fundamentet for menneskelig bevægelse.
Vi undersøger menneskets motoriske udvikling fra et evolutionært perspektiv og arbejder med, hvordan forskellige stadier i vores neurologiske og motoriske udvikling kan give os en model til at forstå bevægelse.
Du bliver blandt andet introduceret til:
- Evolutionære perspektiver på menneskelig bevægelse
- Neurologisk og motorisk udvikling
- Motorisk læring
- Dimensional Mastery
- Bevægelsesstadier
- Primitive reflekser
- Op- og nedskaleringer ud fra neurologiske og motoriske stadier
- Viscerale, hormonelle og emotionelle faktorer
- Observation og undersøgelse af bevægelse
- Relevante advarselstegn
- Praktiske interventioner
- Integration i træning, rehabilitering og performance
De enkelte emner bliver løbende koblet sammen, så et bevægelsesmønster ikke blot bliver noget, vi observerer, men noget vi forsøger at forstå og handle på.
DAG 4
PAIN NEUROSCIENCE
På kursets fjerde dag retter vi fokus mod smerte og de mekanismer og faktorer, der kan påvirke smerteoplevelsen.
Hvorfor kan smerte fortsætte over længere tid?
Hvorfor hænger graden af smerte og graden af vævsskade ikke altid sammen?
Hvad sker der, når nervesystemets følsomhed ændrer sig?
Og hvilken betydning kan den samlede belastning på mennesket have?
Vi arbejder med Pain Neuroscience og central sensibilisering og undersøger smerte ud fra både neurologiske, fysiologiske og biopsykosociale perspektiver.
Målet er at give dig en forståelsesramme, som gør det lettere at navigere i komplekse smerteproblematikker, og omsætte forståelsen til praktiske valg.
SMERTE ER KOMPLEKST.
DIN TILGANG KAN GODT VÆRE ENKEL.
På Pain Neuroscience-dagen arbejder vi blandt andet med:
- Central sensibilisering
- Pain Neuroscience Education (PNE)
- Fysiologisk og allostatisk belastning
- Overbevisninger og emotioner
- Biopsykosociale faktorer
- Edge working
- Symptomstyrede vs. tidsstyrede tilgange
- Hypertrofi
- Sekundære rygøvelser
- Positionelle isometriske øvelser
- Praktiske øvelser, interventioner og protokoller
Smerte er komplekst. På kurset arbejder vi med at gøre kompleksiteten mere forståelig og anvendelig, så du får konkrete principper og redskaber til dit arbejde med mennesker, der oplever smerte.
FRA BEVÆGELSE TIL SMERTE – OG TILBAGE IGEN
MERE END EN VÆRKTØJSKASSE
De fire dage giver dig mulighed for at se mennesket fra flere perspektiver.
De første tre dage udforsker vi bevægelse gennem evolution, neurologisk og motorisk udvikling og motorisk læring.
På fjerde dagen udvider vi perspektivet med smerte, nervesystemet og de faktorer, der kan påvirke smerteoplevelsen.
Tilsammen giver det dig en bredere forståelsesramme for bevægelse og smerte.
Nye spørgsmål at stille.
Nye sammenhænge at overveje.
Og nye interventioner at arbejde med.
Det kan give dig et andet blik på problematikker, du allerede møder i dit daglige arbejde, og flere muligheder for at arbejde med dem.
Du kommer til at lære konkrete øvelser, undersøgelser og interventioner, som kan bruges i praksis.
Men den største værdi ligger i at forstå principperne bag dem.
For når du forstår, hvorfor du gør noget, bliver du også bedre i stand til at vurdere, hvornår det giver mening.
Det giver dig mulighed for at arbejde mere reflekteret med den enkelte klient, patient eller atlet og vælge dine interventioner ud fra det, du ser og undersøger.
Du kommer derfor hjem med både nye redskaber og nye øjne at se dine problematikker med.
PRAKTISK INFORMATION
Dato
3.–6. december
Tid
Kl. 09.00–16.00 alle fire dage
Sted
Scandic Aarhus
Undervisere
Matt Wallden & Søren Fruerlund
Der undervises på engelsk, men Søren er tilstede under hele kurset og kan oversætte efter behov.
Antal deltagere
Maks. 15 deltagere
Pris
7.900 kr.
Forplejning
Forplejning er ikke inkluderet, så det skal du derfor selv sørge for.